MEN DET KUNNE VI SAGTENS HAVE GJORT

Dette er ikke knækprosa. Det er gammelmandssnak.
Derfor behøver det ikke at rime.

Men det kunne vi sagtens have gjort! 
Dengang vi som børn legede udenfor køkkenvinduet,
hvor et knæ-rør stak ud af væggen og ned i kloak-risten
fordi vi havde fået rigtig køkkenvask.
Og mor hældte opvaskevandet ud og man kunne lugte
hvad der havde været i gryderne og skummet kom op
af risten.
Der var ikke så langt dengang.
Vi kunne have gjort det.

Vi havde da strøm og en gammel sort måler og to sikringer
men ikke kraft. Du ved, 4 ledninger ind i huset. Man tørrer
da ikke tøj med strøm, man bruger en tørresnor og tøjet bliver
motioneret og lugter af blomster og naboens græs.
Vaskemaskiner var dyre så vi havde en stor sort gryde.
Men Andersens havde 3 børn og en vaskemaskine med en
tørrerulle der kunne tage en hel hånd af.
Det gjorde tørreruller sommetider. 
Det ville have været meget nemmere dengang.
Det ville så.

Strøm var til lys og den gamle bakelit-radio med rør, hvor
man skulle tænde 5 minutter før for at få Leksikon med
lige fra begyndelsen. Og så til fjernsynet, da vi fik råd
til det og til en billedrørsforsikring. Det havde et træ-rulle-låg
foran røret, som bed små drenges fingre når de legede med det.
Man tændte mens uret var på, nogle gange endda før, for at
justere fjernsynet bagpå før Ingrid og Lillebror kom på og
somme tider Mekaniker Nik og Professor Kapok og deres ballon.
Det var kun et par timer om dagen de sendte.
Det var da sjovt med fjernsyn, men vi kunne have
undværet det.
Det kunne vi sagtens have gjort, dengang. 

Koks kom med åben ladvogn i kul-sække eller løst, hvis man
fandt det billigt. Så lagde man en presenning i indkørslen og
det blev skovlet af og ungerne hjalp med at få det ind i kulbunken
og ind til kakkelovnen. Træ var ok også, men det brændte ud så
hurtigt. Nogen gange kunne man få koks til at brænde natten over
så der var varmt om morgenen. Men man havde jo dyner og nattøj
og en varmedunk og far tændte ovnen når han stod op.
Træ kunne have været ok. Koks kom fra gasværket i Randers,
hvor de store sorte gas-tanke samlede bygassen op fra kullet,
der blev ristet til koks. Det lugtede sjovt ved gasværket.
Så lavede de parkeringsplads der. Koks var ok, men man kunne
klare sig uden. Træ lød så dejligt og noget træ lugter godt.

Det kunne vi sagtens, sagtens have gjort, dengang!

Vi havde da også vand fra vandværket. Men engang fandt de på
vi skulle have vandur, så vi lånte farfars bil og kørte ud til Boldsen
i Randers og købte et fint bronce vand-ur med fem røde visere og en tæller.
Det var så flot. Vi gravede et stort hul ned til rørene og satte det på.
Oldefar havde vand i en pumpe udenfor og tog det ind til køkkenvasken
med røret ud til risten udenfor. Det smagte godt og var dejligt koldt.
Men man vidste aldrig med frøer. Det var godt vand.
Det kunne vi sagtens have gjort!
Dengang.

Vi behøvede ikke bil. Der var Rejsebudet. Han kørte til Randers hver dag
og man kunne få ting frem og tilbage, hvis man gik ned til stationen og
spurgte, når han holdt der. Hvis man skulle købe en skildpadde eller
åregafler til båden eller kobbernitter måtte man til Randers, men
man kunne da købe både bukser og garn og flitsprøjter og patroner
og skøjter og Dalsø gas og grøntsager og cykler og fjernsyn og
vækkeure og forlovelsesringe og grammofonplader lige på
Bredgade. Og der var tre slagtere og tre bagere og et mejeri,
der lavde deres eget smør og sødmælk. Det smagte godt. 
Og man måtte smage alle ostene.
Så man tog pænt tøj på og gik en tur og handlede og sagde
dav til alle. De havde øgenavne men dem brugte man ikke af respekt.
Og Doctor Gulstad gik rundtur til dem der behøvede ham
og Kæmneren og Sparekassedirektøren gik tur sammen. Hurtigt.

Randers var langt væk. Det var til Houmeden og Julepynt og til
køb af skildpadder og åregafler.
Der var så meget trafik og et lyskryds. Vi parkerede ved gasværket.Pyt med Randers. Vi kunne have klaret os uden.
Det kunne vi sagtens have gjort, dengang,

Vores eget hus var et bageri. Mor bagte hele tiden.
Gasovnen sagde PLUF! og sendte flammer ud når
man tændte den. Alting var lidt mere farligt.
Men det er ikke det, jeg mener. Bagved huset fandt vi en
gammel bageovn. Sådan en rund een ligesom i stenalderen.
Måske er huset 450 år gammelt og måske kom Jens Langkniv
og Jarlen af Bothwell og Holger Rosenkranz og købte rundstykker
der om morgenen. Hehe. De var sikkert gode. Bagt i en varm ovn med
brænde-ild og gløder og lidt røgede.
Men den var væk. Så vi brugte gas, men sådan en ovn var
nok nem at lave.  Det ville have taget far en eftermiddag.
Så...
Det kunne vi sagtens have gjort, dengang.

Men så skulle vi jo have centralfyr og brusebad og radiatorer.
For det gjorde man. 
Fine radiator ventiler fra Boldsen i Randers. Bronze igen.
Plastic var sjældent. 
Vi brugte koks i begyndelsen indtil vi kunne få råd til et oliefyr.
Fyret kom nede fra jernstøberiet, der var brændt. Der var en knækket
plade i det, som far svejsede. Og Far gravede rør ned til varmt vand.
Og så vi fik dobbelte vinduer fra Svaneglas i Randers.

Det var synd at sige farvel til isblomsterne i vinduerne om vinteren.
De var så pæne.
Og vores vinduer kunne ikke lukkes op mere.
Det var ligesom vi mistede noget, med de vinduer.
Udenfor var ikke nær så tæt på efter det.

Og oliefyret havde varme på om natten og man stod
op og var varm og far og jeg behøvede ikke at tænde op
sammen mere. Det var rart at tænde op sammen med far.
I min pyjamas. Og man kunne se sin ånde inde i huset.
Og man blev kold og sagde brrrrr. 
Men det var da rart alting var taget sig af.
Og vi købte en vaskemaskine i Brugsen også.
Og en kummefryser.

Men vi kunne da stadig huske, hvordan man gjorde alting.
Så det kunne vi sagtens have gjort.
Dengang.

Hvis det hele holdt op med at virke og vi stod
uden tøj og vand og mad og småkager og varme
og mobiltelefoner og internet NU ville vi være ...
Jah det ville vi godtnok.

Men dengang

Det kunne vi sagtens have gjort. 

Dengang.